Startside Om havnen Faciliteter Turist information Køb af bådplads Gæstesejler Strandby Sejlklub De røde Huse Kontakt
En af kattegatkystens nyeste lystbådehavne - Strandby Lystbådehavn

Havnepræsentation

Strandby Lystbådehavn er en af kattegatkysts nyeste lystbådehavne. Der er i 2009 etableret helt nye og moderne faciliteter med plads til 140 både, hvilket giver rigeligt med plads til både fastliggere og gæstesejlere.

Havnen er integreret med byen, og byder på gode og hyggelige faciliteter i et levende og spændende miljø. Lystbådehavnen er en af de flotteste i vores del af landet, og er en perfekt ramme for foreningsliv, sejlsport og det store ungdomsarbejde i Strandby Sejlklubs regi. Strandby Lystbådehavn er attraktiv for bådejerne på grund af de moderne faciliteter. Den er attraktiv for lokalbefolkningen som et inspirerende maritimt åndehul. Og ikke mindst er den attraktiv for gæstesejlere, som kan opleve en driftig fiskerby, dejlige badestrande og den nordjyske kultur og natur – med Skagen lige om hjørnet.

Lystbådehavnen er etableret som et anpartsselskab, og de enkelte bådpladser sælges som anparter. Er du interesseret i at købe din egen bådplads, så gå ind under ”Køb af bådplads” og få mere information. Mange af pladserne i Lystbådehavnen er allerede optaget, men der er stadig ledige pladser helt ned fra jolle-størrelse og op til 60 fods motor- eller sejlbåde.

Oversigtskort

Her kan du se kort over Strandby Lystbådehavn

Kort over Strandby Lystbådehavn

Fællesskab

Strandby Sejlklub

– rammen om aktiviteter og arrangementer for både børn og voksne!