Om havnen Faciliteter Turist information Køb af bådplads Gæstesejler Strandby Sejlklub Kontakt Sitemap

Strandby og opland

Strandby er en lille driftig fiskerby med ca. 3000 indbyggere. I byen er Havnen livsnerven, hvor der altid er noget at se på. Havnen blev etableret i 1896 og er siden blevet udvidet adskillige gange, og er i dag en af Danmarks mest betydningsfulde fiskerihavne. På havnen er der mulighed for at købe friskfanget fisk, og hvis man har lyst kan man på fiskeauktionen opleve hvordan fiskehandlere og –eksportører handler de friske fisk. Auktionen er en oplevelse i sig selv, men pas på med pludselige bevægelser under auktionen, med mindre du ønsker at blive ejer af et større parti fisk.

Om sommeren sætter lystbådene sit præg på havnen. Der er stor aktivitet i bassinerne, på kajerne og på sejlklubbens område, og bare det at gå en ”havnetur” er en hyggelig oplevelse i sig selv. Omkring lystbådehavnen er der et aktivt foreningsliv, hvor både voksne og børn hygger sig med sejlsport og andre maritime fritidsaktiviteter.

Byen er ikke større end man kan spadsere igennem den på kryds og tværs. I byens smalle gader ligger de gamle huse tæt på hinanden, og i den gamle bydel med de snørklede veje, fornemmer man det gamle fiskersamfunds historiske vingesus.

Nord for havnen findes nogle af østkystens bedste badestrande, hvor der altid er plads på stranden eller i klitterne. Om sommeren er der flere aktiviteter i byen, blandt andet havnefester, heste- og kræmmermarked, og meget andet.

Strandby er både et besøg værd, og en god ankerplads!

Besøg også Byfondens Strandby-side her!

Oversigtskort

Her kan du se kort over Strandby Lystbådehavn

Kort over Strandby Lystbådehavn